Introduktion til produktionsprocessen af glasflasker

Hvordan produceres glas? Dette spørgsmål kan være simpelt for eksperter, men det kan stadig være interessant for almindelige forbrugere. I dag vil Sinbottle give dig en detaljeret introduktion til glasproduktionsprocessen, herunder: ingredienser, smeltning, formning, glødning og andre processer. De indføres som følger:

1. Ingredienser, ifølge den designede materialeliste, vejer de forskellige råvarer og bland dem jævnt i en mixer. De vigtigste råvarer af glas er: kvarts sand, kalksten, feldspat, soda, borsyre og så videre.
   

2. Til smeltning opvarmes de tilberedte råvarer ved høj temperatur for at danne en ensartet og boblefri glasvæske. Dette er en meget kompliceret fysisk og kemisk reaktionsproces. Smeltning af glasset finder sted i ovnen. Der findes to hovedtyper af smelteovne: den ene er en digelovn, hvor glasfrinen er indeholdt i digelen og opvarmes uden for digelen. Den lille digelovn indeholder kun én digel, og den store kan have helt op til 20 digler. Smelteovn fremstilles i hultype, og nu fremstilles kun optisk glas og farveglas i smelteovn. Den anden er en tankovn, hvor glasfriken smeltes i ovnen, og en åben flamme opvarmes på den øverste del af glasoverfladen. Smeltetemperaturen af glas er generelt 1300 ~ 1600 grader Celsius. De fleste af dem er opvarmet af flammer, og et par opvarmes af elektrisk strøm, som kaldes elektriske smelteovne. Nu produceres tankovne kontinuerligt. Små tank ovne er omkring et par meter lang og store er mere end 400 meter lang.

3. Formning er at omdanne det smeltede glas til et fast produkt med en fast form. Formning skal ske inden for et bestemt temperaturområde. Dette er en køleproces. Glasset skifter først fra en tyktflydende flydende tilstand til en plasttilstand, og derefter til en skør fast tilstand. Formmetoden kan inddeles i to kategorier: kunstig formning og mekanisk formning.

   A. Kunstig formning. Også:
   (1) Blæser, ved hjælp af en nikkel-chrom legering slagrør til at plukke og blæse glasset i formen, mens du tænder den. Hovedsageligt bruges til at danne glasbobler, flasker, bolde (til scoring briller), osv.
   (2) Tegning, efter blæser i små bobler, en anden arbejdstager stikker det med den øverste plade, og de to blæser og trækker hovedsagelig bruges til at lave glasrør eller stænger.
   (3) Tryk, vælg en gruppe glas, skær det med en saks for at få det til at falde i den konkave form, og tryk derefter med en punch. Hovedsageligt bruges til at danne kopper: plader osv.
   (4) Fri formning. Efter plukning af materialet skal du bruge tænger, saks, pincet og andre værktøjer til direkte at lave håndværk.
   
   B. Mekanisk formning.På grund af den høje arbejdsintensitet, høje temperaturer og dårlige betingelser for kunstig formning, er de fleste af dem blevet erstattet af mekanisk formning bortset fra fri formning. Ud over at trykke, blæse og tegne omfatter mekanisk formning også:
   (1) Kalendermetoden anvendes til fremstilling af tykt planglas, skåret glas og metaltrådsglas.
   (2) Støbning metode til fremstilling af optisk glas.
   (3) Centrifugalstøbningsmetode anvendes til fremstilling af glasrør med stor diameter, redskaber og reaktionskruder med stor kapacitet. Dette er for at injicere glasset smelte i en højhastigheds roterende skimmel. Centrifugalkraften får glasset til at holde sig til formen væggen, og rotationen fortsætter, indtil glasset hærder.
   
   (4) Sintringsmetode, der anvendes til fremstilling af skumglas. Det tilføjer skummende middel til glas pulver og opvarmer det i en metalform med et låg. Under opvarmningsprocessen danner glasset mange lukkede bobler. Dette er en meget god varmeisolering og lydisoleringsmateriale. Desuden består af fladt glas omfatter lodret trækmetode, flad tegningsmetode og floatmetode. Float metode er en metode til at gøre glas flow flyde på overfladen af smeltet metal (tin) til at danne fladt glas. Dens vigtigste fordele er høj glaskvalitet (flad og glat), hurtig tegning hastighed og store output.

4. Udglødning gennemgår glasset drastiske temperaturændringer og formændringer under formprocessen, og denne ændring efterlader termisk stress i glasset. En sådan termisk stress vil reducere styrken og den termiske stabilitet af glasproduktet. Hvis det er direkte afkølet, er det sandsynligt, at briste af sig selv under køleprocessen eller senere under opbevaring, transport og brug (almindeligvis kendt som den kolde eksplosion af glas). For at eliminere fænomenet kold burst, glasproduktet skal udglødes efter at være blevet dannet. Udglødning er at holde temperaturen i et bestemt temperaturområde eller langsomt afkøles i en periode for at fjerne eller reducere den termiske belastning i glasset til den tilladte værdi.

Desuden kan nogle glasprodukter stivnes for at øge deres styrke. Herunder: fysisk stivhed (dæmpning), der anvendes til tykkere briller, desktop glas, bil forruder, osv.; og kemisk stivhed (ionbytning), der anvendes til urdæksglas, flyglas osv. Princippet om afstivning er at generere trykbelastning på overfladen af glasset for at øge sin styrke.